Skip to main content

Om CityJet

Siden grundlæggelsen i 1993 har CityJet opbygget et stærkt ry for operationel ekspertise, høj sikkerhed og pålidelige regionale luftfartstjenester.

For mere end 30 år siden begyndte vi med at forbinde passagerer direkte til den nye London City Airport. Siden da har vi udviklet os til en paneuropæisk operatør, der leverer kapacitet til flyselskaber over hele Europa.

Siden 2018 har vi udelukkende opereret som ACMI-leverandør (Aircraft, Crew, Maintenance and Insurance – fly, besætning, vedligeholdelse og forsikring).

Vores forretningsmodel er enkel: Vi stiller fly, besætning, vedligeholdelse og forsikring til rådighed, mens vores flyselskabskunder bestemmer, hvor og hvornår flyene skal operere, står for billetsalget og afholder driftsomkostninger som brændstof og lufthavnsafgifter. Dette giver vores kunder fleksibilitet til at tilpasse sig ændringer i markedets efterspørgsel, samtidig med at de bevarer deres eget brand og passageroplevelse.

I dag opereres alle vores flyvninger på vegne af Scandinavian Airlines (SAS) på en langsigtet wet lease-aftale.

Vi opererer en flåde af CRJ900-fly, hver især indrettet med 88 eller 90 sæder. Vores aktiviteter er centreret omkring København og Stockholm, hvor vi understøtter SAS' regionale rutenetværk. Alene i København beskæftiger vi omkring 320 medarbejdere ansat i både flyvende og ikke-flyvende funktioner, hvilket gør os til en af de større arbejdsgivere i dansk luftfart.

I Hangar 3 i Københavns Lufthavn udføres vedligehold på vores flåde samt crew training og HR-aktiviteter.

Vores Operations Control Centre (OCC), Continuing Airworthiness Management Organisation (CAMO) og den centrale administration er placeret i Dublin Lufthavn, mens vores center for besætningsplanlægning ligger i Luton, England.

Sikkerhed er kernen i alt, hvad vi gør. CityJet er IOSA-certificeret og vi gennemførte med succes den seneste IATA Operational Safety Audit i juni 2025 efter den nye risikobaserede metode (Risk-Based Approach). Certificeringen er gyldig frem til november 2027. Derudover har vi en UK Civil Aviation Third Country Operator (TCO)-godkendelse.

Vi fortsætter med at investere i vores medarbejdere og vores operation. Vi rekrutterer løbende på tværs af organisationen og tilbyder typerating på CRJ-fly til nye piloter.

Efter at være blevet medlem af Strategic Alliance of Regional Airlines (SARA) i 2023 indledte vi den 31. oktober 2025  et nyt kapitel med nye ejere, CityJet Holding ApS. Dette styrker vores engagement i operationel ekspertise, langsigtet stabilitet og bæredygtig vækst.

Hvis du vil vide mere om, hvordan CityJet har udviklet sig gennem mere end tre årtier, kan du læse  "Vores historie".